Mød familien Lako. Jeg skal fra august og ti måneder frem, bo hos denne dejlige og skønne familie. Moderen header Christina (Chrissy) og er 46 år gammel. Hun arbejder i Bank of America og er samtidig alene mor, da hun blev skilt fra pigernes far nogle år tilbage. Den ældste datter hedder Sydney (Sid) og er 12 år gammel. Den yngste datter header Julia (Jules) og er 10 år gammel. Begge piger elsker at danse og af hvad jeg har hørt, skulle de vidst også være ret gode til det. Familien bor i en by ved navn Fort Mill i South Carolina i USA. Jeg blev simpelthen så overdrevet lykkelig, da jeg i april fik en e-mail om at denne skønne familie, havde valgt mig til at blive en del af deres familie. Jeg kunne ikke blive mere tilfreds med min værtsfamilie og hvor jeg skal bo. De har også to katte ved navn Tinker Bell og Comet. Jeg snakker ugentligt med familien på skype og de er helt igennem fantastiske mennesker!. Jeg elsker dem allerede og jeg kan slet ikke vente med at møde dem i virkeligheden og bo hos dem. Jeg føler mig allerede som en del familien.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar