lørdag den 27. juli 2013

NATION FORD HIGH SCHOOL







Nation Ford High School er navnet på min nye skole i USA. Den ligger i byen Fort Mill i South Carolina ikke langt fra hvor jeg skal bo. Den 21. august starter jeg på skolen og jeg glæder mig heeeeelt vildt! Skolens maskot er 'Falcons' altså falkene. På skolen er der ekstremt mange forskellige sportsgrene og aktiviteter man kan melde sig til. Da jeg har spillet fodbold i mange år, og er helt vild med det, regner jeg stærkt med, at det er hvad jeg skal foretage mig. Hvis jeg får tid til flere aktiviteter, kunne jeg også rigtig godt tænke mig at danse. Jeg har danset i mange år. Jeg har bl.a danset i en gruppe ved navn Chanlex, jeg optrådte med i mgp tilbage i år 2011. Udover det er mine værtssøskende også super gode dansere og går meget op i det. På skolen er der 9. - 12. klasse. I 9. klasse er man 'Freshman', i 10. klasse er man 'sophomore', i 11. klasse er man 'Junior' og i 12. klasse er man 'senior'. Jeg skal så gå i 10. klasse og bliver derfor til en 'sophomore'. Der er i alt 1493 elever på Nation Ford.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar