søndag den 15. september 2013

THIS WEEK


Jeg vil først og fremme undskylde for stilheden her på bloggen. Jeg har haft en dårlig uge og har ikke været i humør til at blogge. Min uge startede ikke så godt ud. Jeg havde rigtig meget hjemve og savnede alt og alle. Jeg manglede mine helt tætte venner og veninder og savnede min familie rigtig meget. Udover det havde det været en hård uge i skolen. Lektie mæssigt. Jeg følte, at jeg ikke kunne finde ud af lektierne. Skoledagene er også bare så lange og udmattende og det gør bare det hele endnu værre. Jeg var meget ked af det onsdag aften hvor jeg skypede med min mor og jeg var så ked af det torsdag morgen, at Christina og jeg blev enige om, at jeg skulle blive hjemme fra skole og så ville hun arbejde hjemmefra. Vi kaldte det en 'Mental health day'. Det hjalp rigtig meget. Vi fik styr på alle lektierne, gik på cafe, så film og hyggede. Fredag havde jeg det meget bedre og tog i skole og havde en god dag. 
I går startede Scarowinds, hvilket er forlystelsesparken Carowinds, som bliver forvandlet til Scarowinds fra nu af og frem til Halloween. Der er derfor udklædte mennesker over hele parken der går rundt og skræmmer folk og der er spøgelseshuse og alt er bare helt vildt skræmmende. Jeg havde aftalt at tage afsted med Christina, Sydney, Julia og Julias veninde, Paiden og efterfølgende mødes med nogle venner derinde. Der var så mange mennesker, at vi ikke kunne finde hinanden eller komme i kontakt med hinanden, så det endte med at jeg bare gik rundt med Christina, Sydney, Julia og Paiden, hvilket også var rigtig hyggeligt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar