Så i løbet af ugen har jeg fået spillet en helt masse fodbold. Tryouts for skolens fodboldhold starter i slutningen af januar og alle piger på skolen der gerne vil spille, startede conditioning i mandags. Det går ud på at vi alle møder op efter skole og træner, laver fitness og løber. Det er sygt hårdt, men det er godt for konditionen. Så mandag var jeg til conditioning efter skole, efter det var jeg til fodbold træning. Tirsdag var jeg også til fodbold træning. Det var syyyygt koldt og regnede helt vildt! og lige pludselig imens vi spillede, blev regnen til sne! sne i South Carolina det er jo helt sindsygt. Vi var alle helt gennemblødte og alle andre hold aflyste træning på grund af vejret, men vores coach er mega streng, så vi fortsatte. Onsdag var jeg til conditioning og træning. Torsdag var jeg bare til træning. Jeg var så udmattet fredag og U18 fodbold pigerne fra Discoveries havde spurgt om jeg ville spille med dem lørdag morgen, men jeg sagde nej jeg var alt for udmattet og trængte til at slappe af.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar