I sidste weekend var jeg til stat cup med mit fodbold hold. Vi havde kæmpet hele sæsonen for at kvalificere os til stat cup og vi gjorde det. Det foregik i Charleston og jeg fulgtes og boede med Lindsay og hendes mor. Vi boede alle på holdet på et hotel sammen. Vi kom derned fredag og blev der til søndag. Vi havde en kamp lørdag og en kamp søndag. Vi tabte desværre begge kampe, da vi havde ekstremt mange skadede spillere. Det første minut i vores første kamp blev vores målmand Lindsay skadet og vi har ikke rigtig nogle andre der kan stå på mål. Vi havde derefter en pige med et skadet knæ, en med en forstuet ankel og Olivia på billedet ovenover med et blåt øje. Udover det var det ekstremt varmt. Jeg ved ikke hvad der skete med vejret, men det har de sidste par uger været koldt vintervejr og lige pludselig i weekenden var det 27 grader, så det var rigtig rigtig varmt at spille og vi havde ingen udskiftere vi kunne skifte med, så det var rigtig udmattende at spille en hel kamp i den varme, uden en eneste pause. Selvom vi tabte begge kampe og fik 4. pladsen, hyggede vi os helt vildt. Jeg er simpelthen blevet så gode venner med alle på holdet. Vi gik alle sammen ud og spise sammen og hyggede os på hotelet. Jeg snakker aller bedst med Olivia, Lindsay og Jessica G. vi blev sent oppe og snakkede til kl. 1 begge aftener. Det var rigtig hyggeligt. Udover det boede vi på hotel med flere drenghold, så dem snakkede vi også med. Christina, Sydney og Julia overraskede mig ved at dukke op til vores kamp søndag. Jeg var så klar til at komme hjem og slappe af, men nej vi skulle besøge nogle venner i Charleston og bo i en lille hytte en ekstra nat. Det var rigtig hyggeligt, men jeg var glad da vi skulle hjem, for jeg trængte bare til at komme hjem og slappe af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar