lørdag den 18. januar 2014

5 MONTHS


Her får I lige et billede af mig og mine mexikanske venner fra idræt. Nu har jeg været her i over 5 måneder. Tiden er fløjet afsted, og det er slet ikke til at fatte at der er under halvdelen af tiden tilbage. Jeg glæder mig meget til at se alle hjemme i Danmark igen. Men på samme tid har jeg lyst til at græde, fordi jeg jeg skal forlade alle her. Vi har nu overstået alle vores eksaminer i fagene for første semester og starter på andet semester i næste uge. Det betyder nye klasser, ny frokost og nye venner. Der er mange af de mennesker jeg har været omgivet af hver dag her i første semester, som jeg slet ikke kommer til at se næste semester. Min veninde Lauren og mig var lige ved at græde over hvor lidt vi kommer til at se hinanden i skolen. Jeg kom til at tænke på at der er mange af de her mennesker, som jeg måske aldrig kommer til at se igen. Når jeg syntes at skifte semester er hårdt, tør jeg slet ikke tænke på hvad der sker når andet semester er overstået. Det bliver så hårdt. Dog håber jeg på et lige så godt andet semester. Jeg har nu følgende fag: Amerikansk historie, biologi, entreprenør og engelsk. Det er nogle lidt mere kedelige og fagligt svære fag, end første semester, men jeg håber på at få det bedste ud af det.

Jeg har forresten fået overført en masse af Christina's billeder fra hendes kamera, så jeg har tilføjet en masse ekstra billeder til de sidste par indlæg jeg har lavet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar