torsdag den 2. oktober 2014

AT LAST

Jeg er nu hjemme igen og har været hjemme i lidt over 3 måneder. Jeg beklager der først kommer et indlæg nu, men det har simpelthen været alt for hårdt at kigge på bloggen og alle billederne. Det vækker så mange minder og det gør mig rigtig ked af det. 

Som sagt kom min far og søstre hjem til os i South Carolina den sidste skoledag (torsdag den 5. juni) vi brugte så tiden på at vise dem rundt, hygge os, spise og lærer hinanden at kende. Lørdag tog min far og søstre og Julia til et outlet mall og shoppede og da vi kom hjem var hele indkørslen og vejen fyldt med biler og jeg forstod intet. Da jeg så gik indenfor stod alle fra familien og alle mine venner og venner af familien og råbte SURPRISE. Det var helt utrolig overvældende og fedt. Jeg var ret meget i chok. Chrissy og pigerne havde planlagt det hele ned til mindste detalje. Der var ALT min yndlings mad derover fra og alle jeg elskede var der og jeg fik de sødeste farvel gaver. Det var helt utroligt. Jeg fik sagt farvel til næsten alle den dag. Søndag fik jeg taget afsked med mine to bedste veninder Mary og Ariana. Det var vildt hårdt. Og så kom mandag... Den hårdeste dag i hele mit liv... Arh græder bare ved at sidde her og skrive det. Men vi pakkede bilen om morgenen og så skulle Julia og Sydney til cheerleading, så Chrissy, Sydney, Julia og jeg kørte hen for at sidde dem af og så sagde jeg farvel til pigerne. Vi havde ingen ord vi græd og græd og græd bare. Tilsidst blev de nødt til at gå ind og Chrissy og jeg kørte så tilbage til huset imens jeg vinkede til dem. Da vi kom tilbage fik vi pakket bilen færdig og så fik jeg ellers grædt. Jeg var helt hysterisk og ked af det over at skulle forlade min amerikanske mor og midt hjem. Jeg tror aldrig jeg har været så ked af det. Efter mange mange hysteriske tud fik de mig endelig ind i bilen. Grædende gav jeg Chrissy et sidste kram og døren blev lukket og vi kørte væk alt imens vi græd og græd og græd... Det har aldrig gjort så ondt i mit hjerte. Jeg græder ved tanken. Jeg har hele året vidst at afskeden ville blive hård, men jeg havde aldrig drømt om at det ville blive så hårdt. Vi kørte så ellers nord på hvor vi besøgte min far's familie på Cape Cod i Massachusetts og til sidst tog vi et par dage i New York City, hvorefter vi tog hjem til Danmark. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar